Standardside

Æbletræer skal beskæres hvert år

Beskæringsarbejde er en fortsat proces, der vedligeholder træet år efter år. Tidspunktet kan diskuteres, men er ikke afgørende for succes. Men det er en dårlig idé at beskære kraftigt i blomstringsperioden. Efterårsmånederne og det tidligste forår er gode tidspunkter.

Beskæringsarbejdet er nemt klaret, når du har plantet et nyt æbletræ. Kort skuddene af med cirka en tredjedel af deres længde, og læg derefter saksen på hylden de næste to-tre år, indtil træet er kommet i god bæring.

Der skal være lys og luft i træets krone

Principperne for den fortsatte beskæring er ens for det unge og det ældre træ. Det gælder om at sikre, at der er masser af lys og luft i træets krone. I en tæt krone kniber det for æblerne at få lys nok, og samtidig er der større risiko for udvikling af svampesygdomme.

Del beskæringen op i fire faser

1. Fjern først døde grene og grene med sygdomssymptomer.
2. Fjern dernæst grene, der sidder meget tæt eller ligefrem krydser hinanden.
3. Fjern også meget lodrette grene.
4. Fjern så de grene, der sidder for lavt, for højt eller bare er i vejen.

Undervejs i beskæringsarbejdet er det en god idé at træde nogle skridt tilbage og betragte træet og sikre sig, at det fortsat har en harmonisk opbygning.

Vanris skal fjernes med det samme

Væksten følger saksen – lyder et ordpsprog, og det passer også på æbletræer: Der, hvor du fjernede en gren, myldrer en masse nye skud frem. De kaldes vanris og skal fjernes så hurtigt som muligt. Riv dem af, så de ikke giver beskæringen den modsatte effekt af hensigten med en tæt krone.

Beskær æbletræ med få store klip

Af samme grund er det bedst, når beskæringen kan gennemføres med få, store klip frem for mange små. Det vil sige klip større grene af ved basis frem for at justere på mange mindre grene.

Lodrette grene og grene med meget spidse grenvinkler knækker lettere end mere vandrette grene. Samtidig bærer de vandrette mest frugt. Udnyt den viden i beskæringen. Du kan også hænge små vægte på grenene, så de bliver mere vandrette.

Gundregler for beskæring af æbletræer

Disse grundregler for beskæring skal du - for at opsummere helst følge: 

• Fjern så hurtigt som muligt de mange små skud dér, hvor du har beskåret (vanris).
• Beskær helst med få store klip fremfor mange små.
• Prioritér beskæring af lodrette grene frem for vandrette. Vandrette grener bærer som regel mest frugt.
• Brug skarpt, rent beskæreværktøj.
• Fjern grenen ved basis eller ved større sidegrene.
• Lad snittet følge den krave, der sidder som en ring om grenen ved basis.

Følger du disse enkle grundregler for beskæring af æbletræer, er vi ret sikre på, at dine æbletræer vil bugne af den herlige "forbudne" frugt. 

Dræbersneglen er bedst på udebane

I Danmark er dræbersneglene en plage. I Sydfrankrig og på Den iberiske Halvø, hvor sneglene er hjemmehørende, tager haveejerne det roligt. Her går dræbersneglene nemlig til under den bagende sommersol.

Vores mere moderate og våde klima er kræs for dræbersneglene. Det har haveejere måttet sande siden 1991, hvor den første dræbersnegl blev spottet i Danmark.

Den invasive snegleart - også kaldet Iberisk Skovsnegl - mangler naturlige fjender i Danmark. Dem har den rigeligt af i sit hjemland. Her hos os har den så til gengæld på grund af sin umådelige appetit på havens planter fået en ny dødsfjende: haveejeren.

Ny opdagelse om dræbersneglenes æg

Plagen fra dræbersneglen er sæsonbetonet og frem for alt et sommerfænomen.

Den danske vinter er dræbende kold for en fyrig, fransk dræbersnegl. Tidligere har man derfor troet, at de få overlevende dræbersnegle lagde deres æg om foråret, og at de derved sikrede artens beståen. Forkert!

September er faktisk højsæson for dræbersneglenes æglægning. Det har vist sig, at babysnegle langt bedre kan overleve vinteren end deres forældre, som over en kam dør, når frosten kommer.

Her finder du dræbersneglenes æg

Dræbersnegle er gode forældre. De er meget drevne til at finde lune og beskyttede steder til deres små pus. Her lægger de gerne en 20-40 æg af gangen. Der er endda talt forekomster på op til 70 dræbersnegleæg. Hvis du vil finde snegleæggene, så skal du kigge under:

• Bunddække ved stauder, grene, stedmoderplanter og lignende
• Gamle træstubbe
• Kompostbunker
• Grenaffald
• Plastik og træ
• Urtepotter

Sneglene er fantasifulde, men forudsigelige i deres æglægning. For de går typisk efter steder, hvor der er lunt, og hvor jorden er fugtig. Så kig efter skjulesteder i stil med ovennævnte.

Sådan ser dræbersnegleæg ud

Det er vigtigt, at du sørger for, at det er de rigtige æg, du skaffer af vejen. Det skulle nødigt være æg fra vinbjergsneglen eller den sorte skovsnegl, som allerede begge har det svært på grund af invasionen af dræbersnegle. Du kan spotte dræbersnegle æg på disse kendetegn:

• Æggene er skinnende blanke, når de er nylagte.
• Farven på æggene går fra mælkehvid til gullig, jo længere de ligger.
• Æggene er ofte lidt ovale. Dette er i modsætning til den sorte skovsnegls helt runde æg.
• Æggene er ca. 3-4mm. i omkreds. Dette er i modsætning til vinbjergsneglens æg, der er ca. dobbelt så store.

Sådan uskadeliggør du æggene

Put æggene op i en plastikpose. Hvis du føler dig tryg ved din udendørs affaldsopbevaring, så skal du bare binde en knude om posen og smide den ud i skraldespanden.

Vil du være helt sikker, så er kogende vand en ufejlbarlig metode. Hæld kogende vand ud over æggene på det sted i haven, hvor du har fundet æggene, men fjern dem alligevel.

Sæt hjælpen i system
Der kan være mange grunde til at plante slyngplanter. Måske du vil lave en væg ved terrassen eller skjule en grim mur. Men det er altid en god idé at overveje sit plantevalg, før du køber.

Nogle har brug for klatrestativer
Slyngplanterne benytter sig nemlig af vidt forskellige metoder, når de klatrer til vejrs. Nogle er så selvhjulpne, at det næsten kan blive for meget. Andre har brug for opbinding eller klatrestativer. Sørg for, at et evt. stativ sættes, samtidig med at du planter slyngplanten.

Lodret opad
De mest selvhjulpne klatreplanter har udviklet særlige klatrerødder eller hæfteskiver. De kan hæfte sig direkte på en mur og kravle lodret op. Det gælder fx vedbend og rådhusvin. Den eksotiske trompetkrone, der kræver lune og beskyttede forhold, kravler også ved hjælp af klatrerødder, men de er mindre, så den skal evt. bindes op.

Klatrestativ, ja tak
De næste grupper af slyngplanter, behøver almindeligvis lidt mere hjælp. De klatrer som fx klematis og flerårig ærteblomst ved hjælp af slyngtråde eller klatreblade, der griber fat om mindre strukturer. For dem er der ikke noget at få fat i på en lodret væg. Men hvis du tilbyder dem fx et espalier med tynde tråde eller bare lader dem bruge havens træer og buske, går det hurtigt til vejrs.

Opbinding efter behov
En tredje gruppe med fx blåregn og humle, har stængler, der slynger sig omkring lodrette strukturer som hegnspæle og stolper. Især i starten har de brug for hjælp og skal bindes op. Husk at humle kan formere sig voldsomt og fylde meget i en lille have.

Blåregn
Blåregn har brug for ret kraftige strukturer. Fx dur hønsenet ikke til noget her, for det kan risikere at strangulere planten. Kaprifolie og kamæleonbusk er andre slyngplanter, der søger opad. Men de er mindre effektive og kræver faktisk opbinding i begyndelsen. Senere slynger stænglerne sig ind i hinanden, så de ikke har problemer med at holde sig selv oppe.

Slyngroser
I den sidste gruppe er slyngroserne. De klatrer opad ved hjælp af torne, der hager sig fast. Den teknik betyder, at de ikke er meget bevendt på en pergola eller et espalier, med mindre de bindes op.

Blød snor
Brug bøjelig snor, når du binder op, og lav løse løkker, så der er plads til at vokse uden, at planten bliver kvalt.

Kend din klatreplante

• Hæfterødder/-skiver:
Vedbend, rådhusvin, klatrehortensia, klatre-vildvin og trompetblomst.

• Slyngende stængler:
Blåregn, kaprifolie, humle, kamæleonbusk og tobaks-pibeplante.

• Slyngtråde/ klatreblade:
Klematis, flerårig ærteblomst

• Tornede stængler:
Slyng-rose og brombær.

Planter med hæfterødder/-skiver:
Vedbend, rådhusvin, klatrehortensia, klatrevildvin, trompetblomst.

Planter med slyngtråde/ klatreblade:
Klematis, flerårig ærteblomst, Latyrus, Vin.

Planter med slyngende stængler:
Blåregn, kaprifolie, humle, kamæleonbusk, tobakspibeplante

Planter med tornede stængler:
Slyngrose, brombær